298
fra Flemming til hende. Hvor uundværlig Kragh end var, hans Dødsdom var fældet.
Derefter blev Fru Baltzer saare blid, silkeblid.
Kragh blev ogsaa om Søndagen sit Forsæt tro: han aflagde en Visit hos Flemmings. Han traf kun Fruen, og den halve Time, som Besøget varede, bar han sig meget kejtet ad. Han konverserede vel den elskværdige og venlige Fru Bertha med en vis Energi; men han kunde ikke bekvemme sig til nogensomhelst Gemytlighed overfor de to blege Drenge, der var ham hjærtens imod. Han forstod, hvorledes det vilde behage Fru Flemming, hvis han kunde synes indtaget i disse to hovne og dumme Fjæs, men han orkede det ikke.
Fru Bertha derimod fortryllede ham mere end nogensinde. Hun forekom ham stedse yndefuldere og finere. Han havde gærne dræbt mange Flemming’er, hvis et Drab kunde kastet hende i hans Arme.
Han betragtede hende med en saadan Ild i sine mørke Øjne, at Fru Bertha blev lidt angst
