Side:E Brandes Lykkens Blændværk 1898.djvu/326

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

314

Og saa var der kun Afsked. Han hjalp dem ind i Kupéen. Han trykkede Melittas Haand og knugede Barnet i sine Arme og kyssede dets søde Mund. Saa søgte han at smile til Dorothea, der stod i Vinduet, mens Signalpiben lød.

Og Toget forsvandt, og Erik stod ene uden Hustru og Barn tilbage paa Perronen.