Side:Edvard Brandes - Dansk Skuespilkunst. Portrætstudier.djvu/10

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret


MICHAEL WIEHE.

Naar jeg for mig selv nævner Navnet Michael Wiehe, drager der en Række Billeder forbi min Sjæls Øje, Minder fra dybe, uudslettelige Ungdomsindtryk, og Erindringen fremkalder atter Følelsen af hin ydmyge Beundring og sanseløse Hængen ved Kunstnerens Læber, som ethvert ungdommeligt Sind uvilkaarligt betoges af naar Wiehes Spil drog Tilskuerne ind i sin Tryllekreds. Jeg ser ham som Mortimer, bøjende sig frem med Kappen slaaet over de afvæbnede Arme, med Vanvidstanken lysende ud af de stirrende Øjne og Ansigtet som forklaret i overjordisk Elskovslængsel — jeg mindes ham som Chevalieren i Ninon, ung og dejlig som en guddommelig Heros, en Ridderlighedens straalende

1