Side:Edvard Brandes - Dansk Skuespilkunst. Portrætstudier.djvu/148

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

139

JOACH. DAN. PREISLER.

forstaa, naar man fastholder, at det var den, der lagde Bro mellem de to Samfundskredse, Filistrenes og Artisternes. Jeg bruger disse Ord for Nemheds Skyld uden at være uvidende om, hvilken Fylde af Filistrøsitet Kunstnerlivet let befænges af og hvormegen kunstnerisk Sans et borgerligt Hus ofte omslutter. Privatkomedien nærmede de to Lejre til hinanden, og man kan fra Rahbeks første dramaturgiske Pjecer op til Hertz' første Komedier forfølge dens overhaandtagende Indflydelse paa dansk Samfundsliv. Men Svælget var ved 1779 derfor lige stort mellem Selskabet og Scenen. Den fineste Dame kunde spille Komedie privat, forsømme Hus og Børn for at more sig, sminke sig og kokettere — hun blev ligegodt Dame for det. Men den, der gjorde Fornøjelsen til Profession, ve ham eller hende — om den Frafaldne forstummede Selskabet, og Publikum og Blade begyndte at tale. Privatkomedien kunde kun læmpe Preisler hans Gliden bort fra det gode Selskab, hans hidsige og letvakte Elskov bragte ham til at foretage det afgørende Skridt.

Joachim Daniel Preisler er født i København den 16. November 1755. Hans Fader, den bekendte Kobberstikker J. M. Preisler, var iblandt de Tyskere, der i forrige Aarhundrede, især under Frederik den Femte, snart indkaldte, snart uindbudne, men altid velkomne, strømmede herind i Landet. Kunstneren fulgte dog en Opfordring, og der fortælles, at han, vaklende mellem Paris og København, valgte det sidste, fordi Landet var af saa stærk Religiøsitet. Straks ved sin Ankomst 1741 blev han udnævnt til Hofkobberstikker og senere Professor ved Akademiet og Justitsraad. Han synes at have været en smaalig-ordentlig og i sit Hus