§ 1. Prolegomena.
Ei uden Grund fører man i den nyere Tid Klage over det uforholdsmæssig store Antal Studerende, der beskjæftige sig med Philosophie, Kunst-Theorie, Totalanskuelser, Betragtninger over Tidens Aand og andre deslige Ting, hvortil ei mindste Lærdom udkræves. Lad det endog være sandt, at Philosophien er Videnskabernes Sjæl, saa skal jo dog en Sjæl ei godt kunne subsistere paa sin egen Haand foruden Legeme. Allerede er der ei stort mere Krop tilbage. Snart ville Skribenterne ei have Andet at anstille Betragtninger over, end selve hinandens Betragtninger; ligesom alt de tydske Poeter ere bragte til den Yderlighed, at deres Poesie næsten ei handler om Andet end Poesie. Der hersker i den lærde Republik en besynderlig omvendt Emanation. Alle Studier blive daglig meer ulegemlige, fortyndede og forklarede, saa at det er høilig at befrygte, de blive tilsidst reent opløste i Aand og Luft. For at modstræbe denne ulykkelige Retning, har Forfatteren af dette Værk opoffret sine Kræfter udelukkende til de reelle Videnskaber. Paa Jorden er unegtelig intet solidere end Jorden selv. Men hvor ufuldstændige ere alle Jordbeskrivelser! I de største geographiske Lexica søger man forgjeves om Byer som Ølseby-Magle. Uagtet denne Videnskabens Ufuldendthed, indskrænker dog de moderne Geographers Stræben sig blot til, paa uendelig mange Maader uden alle videre Tillæg at omfatte de
