Side:Efterladte Skrifter af Poul M Møller 1-3.djvu/484

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

Hun bruger den samme Person til sin Anagnost, naar hun af sine Papirer vil indhente nogen Oplysning. Hertil kommer, at disse Manuscripter ere, ligesom Oldtidens, uden alle Interpunctionstegn. Undertiden ere heller ikke Ordene adskilte. Endvidere lader hun Intet trykke, men tillader sine Venner at tage Afskrifter. De to sidstnævnte Værker ere skrevne med Rødkridt paa en liden Rulle Karduuspapir, der er stukket bag ved Speilet. — Philologien drives meget eensidigen paa dette Sted. Det hebraiske Sprog dyrket man kuns, forsaavidt man dyrker Porcellainsblomsten, paa hvis Blade man læser Ordet „Jehovah” uden Accenter. Græsken er aldeles forsømt. For Romersprogets Elskere er her noget rigere Udbytte. Paa høire Side af Bilæggerovnen læstes: Soli Deo gloria; paa en Karduus Røgtobak: Petum optimum subter solem; og paa to Dusin Fireogtyve-Skillinger, der tjente til Knapper i Huusfaderens Kistekjole: Christianus Septimus Rex Daniæ et Norvegiæ. — Tienestepigen Gjertrud dyrkede flittig Naturvidenskaberne, især Botaniken. Hun har lagt Grunden til et skjønt herbarium vivum. Under Bjælken forvarede hun Sedum Telephium (St. Hansurt); paa et Tøndebaand i Kjøkkenet: Thymus vulgaris (Timian) og 0riganum majorana (Merian); i en Papirspose: Matricaria chamomilla (Kameelblomst). Til det offentlige Bibliothek havde hun foræret en Urtekost af Tanacetum Balsamita (Balsom) og Artemisia Abrotanum (Ambra); denne Samling efterlod hun sidste Søndag i Psalmebogen. I sit Kridthuus havde hun et Stykke Rav, et Fiirbladskløver, en Tvillingnød og et Vættelys.

§ 3. Kunsternes Tilstand.

Poesien i Lægdsgaarden lader sig beqvemt henføre til to Klasser: den antike og den moderne. Jeppe Olsen, Familiens