Stork. Nu snakker han over sig igjen; det er saa hans Vane; bryd Dem ikke noget om det.
Klinger. Vil De bede Caroline skjenke mig et Øiebliks Samtale i Eenrum, saa skal jeg snart sige Dem min Beslutning.
Stork. Hjertens gjerne. (Han gaaer.)
Niende Scene.
Klinger (alene).
Det er en gandske særegen Situation, jeg befinder mig i. Jeg har en Pige, som elsker mig saa inderlig, at hun ikke i to Dage kan være mit Selskab foruden; at hun aftaler hemmelige Møder med mig, naar vi ikke have nogen anden Leilighed til at sees. Og nu, da et uformodet Tilfælde gjør vor offentlige Forbindelse mulig, vil hun pludselig træde tilbage uden at angive mig en eneste Grund. Endnu i Gaar styrede jeg hendes Slæde lidt uden for Hovedøen; da omfavnede jeg hendes Hoved og kyssede hende tidt, og hun svarede blot: Søde Christian, jeg er bange Nogen skal see det. For at bringe Sammenhæng i dette Virvar, maa man være begavet med en Fantasie som Magisterens. (Caroline kommer ind.)
Tiende Scene.
Klinger. Caroline.
Klinger. Du har grædt, min elskede Caroline. Har jeg da i Drømme saaledes fornærmet Dig, at Du nu hader og afskyer mig?
Caroline. Gud er mit Vidne, Christian, at jeg elsker Dig over Alt i Verden; men der er mødt mig en Ulykke, som gjør mig det umuligt at give Dig min Haand.
Klinger. Nævn mig blot denne Ulykke, og jeg er forvisset om, jeg skal med et Ord tilintetgjøre Din Betænkelighed.
