Side:En Studie i rødt.pdf/174

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

160

han til sidst havde samlet saa mange, at han lige akkurat havde nok til Overfarten, rejste han til Europa og sporede her sine Fjender fra By til By, idet han som sædvanlig tjente sig frem ved et eller andet simpelt Arbejde; men stadig kom han for sent til at indhente Flygtningene. Da han naaede St. Petersborg, vare de rejste derfra til Paris, og da han forfulgte dem hertil, fik han at vide at de lige havde begivet sig til København. Ogsaa til Danmarks Hovedstad kom han et Par Dage for sent; thi derfra vare de over Tyskland tagne til Londen.

Der naaede han imidlertid endelig at indhente dem; men med Hensyn til hvad der skete her, gøre vi bedst i at holde os til den gamle Jægers egen Fortælling, der udførlig er meddelt i Dr. Watsons Journal, som vi allerede skylde saa mange værdi­fulde Oplysninger.



Sjette Kapitel.


Fortsættelse af Dr. John Watsons Optegnelser.

Vor Fanges rasende Modstand lod dog ikke til at have sin Grund i nogen hadefuld Følelse mod os; thi da han følte sig fuldstændig overmandet, smilede han til os paa en meget venlig og velvillig Maade og sagde, at han haabede, han ikke havde saaret nogen af os under Kampen.

»Jeg antager, at De nu har i Sinde at føre