Side:En Studie i rødt.pdf/6

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

»En Studie i Rødt« udkom i 1893 i 1ste Oplag og modtoges saavel af Pressen som af Publikum med stor Velvillie. Det betydelige Oplag har været udsolgt i over et Aar, men den stadige Efterspørgsel har tvungen os til nu at udsende 2det Oplag, skøndt der paa vort Forlag foreligger ikke færre end 7 Bind i samme Genre og af samme Forfatter.

Vi hidsætte nogle af Pressens Udtalelser ved 1ste Oplags Fremkomst:

»Avisen«: Den første i Rækken hedder »En Studie i Rødt« og efter denne Begyndelse tør man spaa Foretagendet al ønskeligt Held ...... Forbryderliteraturen har altid havt et stort Publikum, men det er kun faa af den Art Bøger, der læses med saa stort Udbytte og saa ublandet Fornøjelse som »Sherlock Holmes' Opdagelser«. Gaboriau og hans Lecocq kunne foreløbig betragte sig som distancerede.

»Dannebrog«: Fortællingen er meget underholdende og vil sikkert finde et stort og interesseret Publikum.

»Adresseavisen«: Vi anbefale derfor »Sherlock Holmes' Opdagelser« som en saa underholdende Bog, at man ikke lægger den fra sig, før man er kommen til Enden.

»Aarhuus Stiftstidende«: Man slipper ikke Bogen, før det sidste Blad er vendt i Beundring for den Opdager-Videnskab, til hvis Apotheose Bogen er skreven.