Side:En Studie i rødt.pdf/80

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

66

i min Scrap-Bog en hel Del Udklip og Uddrag af disse Artikler. Her følger et Udtog af dem:

Daily Telegraph bemærker, at i Forbrydelsernes Historie træffer man kun sjælden paa en Tragedie, der frembyder saa sælsomme Omstændigheder. Offerets tydske Navn, Mangelen paa ethvert tænkeligt Motiv og den uhyggelige Indskrift paa Væggen — alt tydede paa, at her var politiske Flygtninger og revolutionære med i Spillet. Socialismen havde mange Tilhængere i Amerika, den myrdede havde uden Tvivl overtraadt deres uskrevne Love og var derfor bleven forfulgt og ryddet af Vejen af sine tidligere Meningsfæller. Efter meget selvbehagelige Hentydninger til Vehmgericht, aqua tofona, Carbonari, Marchioness de Birnvilliers, Darwins Teori, Malthus' Lære og de Ratcliffske Landevejsmord, sluttede Artiklen med at opfordre Regeringen til at holde et mere vaagent Øje med Udlændinge i England.

Standard begyndte med at slaa fast, at den Slags lovløse Udskejelser sædvanligvis fandt Sted under en liberal Regering. De hidrørte fra den Uro og Utilfredshed, som Agitationen blandt den store Mængde fremkaldte, og af Autoritetens Svækkelse. Den myrdede var en amerikansk Herre, der i nogle Uger havde opholdt sig i Hovedstaden. Han havde boet i et Pensionat bos en Madam Charpentier i Torquay Terrace, Camberwell. Han havde gjort mange Rejser, og var paa disse altid ledsaget af sin Privatsekretær Mr. Joseph Stangerson. Disse to havde Torsdagen den 4de Marts sagt Farvel til deres Værtinde og vare tagne til Euston Station i den Hensigt at komme med Iltoget til Liverpool. Senere vare de bievne sete sammen paa Perronen;