363
relsen.... Hun vender Siden til.. Nu hurtigt et kraftfuldt Pust, at jeg kan ane Formernes Skjønhed!... Lidt stærkere! at Draperiet kan slutte mere nøiagtigt.... Det er for meget! Stillingen bliver uskjøn, det lette Fodskifte forstyrres .... Hun vender sig atter om.. Blæser nu til, lader hende forsøge sig!.... Det er nok, det er for meget! hendes ene Krølle er falden ned,... vil I see at styre Eder! — — Der kommer et heelt Regiment opmarscherende:
Die eine ist verliebt gar sehr;
Die andre wäre es gerne.
Ja det er unegteligt en daarlig Ansættelse i Livet, at gaae med sin tilkommende Svoger under den venstre Arm. Det er for en Pige omtrent det Samme som det er for en Mand at være Extraskriver... Men Extraskriveren kan avancere; han har tillige sin Plads i Contoiret, er med ved overordentlige Leiligheder, det er ikke Svigerindens Lod; men saa er, til Gjengjæld, hendes Avancement ikke saa langsomt — naar hun avancerer og forflyttes over i et andet Contoir.... Blæser nu lidt rask op! Naar man har et fast Punkt at slutte sig til saa kan man nok gjøre Modstand... Centrum trænger kraftigt frem, Vingerne kunne ikke følge... Han staaer fast nok, ham kan Vinden ikke rokke, dertil er han for tung — men ogsaa for tung til, at Vingerne vilde kunne hæve ham fra Jorden. Han stormer frem for at vise — at han er et tungt Legeme; men jo mere ubevæget han -staaer, desto mere lide Pigebørnene derunder.... Mine skjønne Damer, maa jeg ikke være til Tjeneste med et godt Raad: lad De den tilkommende Mand og Svoger udenfor, forsøg at gaae alene, og De skal see, De vil have meget mere Fornøielse deraf.... Blæser nu lidt sagtere!.... hvor de tumle sig i Vindens Bølger; snart figurere de ligeoverfor hinanden paa Siden ned ad Gaden — kan nogen Dandsemusik frembringe en lystigere Munterhed, og dog udmattet Vinden ikke, den styrker... Nu feie de ved Siden af hinanden for fulde Seil ned ad Gaden — kan nogen Valts mere forførerisk rive en ung Pige med sig, og dog trætter Vinden ikke, men bærer.... Nu
