451
deels for at gjække Cordelia lidt, har gjort nogle Forsøg paa at faae hende til at interessere sig for mig. Hun viser mig forøvrigt megen Deeltagelse, hun aner ikke, med hvor megen Grund jeg kan frabede mig al Deeltagelse.
Hun har faaet Tilladelse af Tanten til at tage nogen Tid
paa Landet; hun skal besøge en Familie. Det træffer sig meget
heldigt, at hun ikke strax kan hengive sig til Stemningens
Overvætteshed. Hun holdes da endnu nogen Tid spændt ved
allehaande Modstand udenfra. En svag Communication
vedligeholder jeg med hende ved Hjælp af Breve; saaledes grønnes
vort Forhold atter. Hun maa nu paa enhver Maade gjøres
stærk, især er det bedst at lade hende gjøre et Par Sving i
excentrisk Foragt for Mennesker og for det Almindelige. Naar
da Dagen til hendes Afreise kommer, da møder en paalidelig
Karl som Kudsk. Udenfor Porten slutter min høitbetroede Tjener
sig til. Han følger med til Bestemmelsesstedet og forbliver
hos hende, til hendes Opvartning og Assistence i nødvendigt
Fald. Næst mig selv kjender jeg Ingen, der er bedre skikket
hertil end Johan. Selv har jeg indrettet Alt derude saa
smagfuldt som muligt. Intet fattes, der paa nogen Maade kan
tjene til at bedaare hendes Sjæl og at berolige den i en yppig
Velværen.
- Min Cordelia!
Endnu have de enkelte Familiers Brandraab ikke forenet sig i et almindeligt capitolinsk Byskrigs Forvirring. Enkelte Soloer har Du formodentlig allerede maattet døie. Tænk Dig den hele Forsamling af Theevandsknægte og Kaffemadamer; tænk Dig en Dame at have Forsædet, der danner et værdigt Sidestykke til hiin udødelige Præsident Lars hos Claudius, og Du har et Billede af og en Forestilling om og en Maalestok for hvad Du har tabt og hos hvem: gode Menneskers Omdømme.
