159
— Ras Røgter —
Renheden, men da Tænderne dansede Hopsa i Munden paa ham, og Fingrene blev stive som Istapper og døde, mente han, nu kunde det vel være nok, og gik over i sin lune Stald.
Ikke var Husbond af Fjerene, før Ras stod for ham og bad om et helt Aars Løn.
Med den i Lommen gik han til Landsbyskrædderen og købte et Sæt nyt Tøj. Det var syet til en pukkelrygget Møller med korte Ben, men saasom Mølleren døde, hang Tøjet unyttet hen. Ras krøb i det og saa ud som — — — han saa mærkelig ud.
Men da Avlskarlen skar Graner til Folkestuen, skar Ras Graner til Kostalden. Saa købte han tyve tykke Tællelys og to Pund Totommers Søm. Og Lillejuleaften slog han Granris fast over Væggene og stillede Lys i Gittergluggerne over Baasene.
Husbond bad ham passe paa Lysene, men lod ham ellers gøre, som han lystede. — — —
Selve Juleaften, da Landsbyens Kirkeklokker kaldte alle hid og Gaardens Folk med Salmebog i Haand var draget af, og Juletræet stod færdigt i Salen, og Folkenes Bord var dækket med hvidt Papir, Knive, Gafler og Saltkar — da den hellige Fest var ved at tage sin Begyndelse, aabnede Ras Stalddøren paa Klem.
