90
— Landsbyskrædderen —
Han ejede en Cycle.
Den Cycle var noget vidunderligt der paa Egnen og ikke mindst for Kæmpen. Dag efter Dag havde han læst om Cycler, om Træning og Mesterskabsløb men aldrig kunnet danne sig et rigtigt Begreb om selve Apparatet. Han tænkte sig det som en Tromle.
Men fra nu af sad Hunkønnet og Skrællingen og syede og pressede alene. Kæmpen lagde store Planer og studerede Cycler og Cycling. Hans Bog med de røde Kridttal laa ubenyttet hen, — Loftsbjælkerne blev spindelgraa, saa de røde Tal ikke mer kunde læses igennem.
Bedriften, som det hedder, forfaldt.
Men stadig kom Egnens Ungdom og fik Vadmelstøj til Brudefærd og Udvandring; ingen betalte, alle havde Kredit.
Kæmpens Kistebund var endnu fuld af Strømpeskafter med Kobber og Sølv og Seddelpakker, og i Bogen stod for mange Tusind Kroner ubetalte Vadmelsklæder.
Men Kæmpen gik rundt i Landsbyen og talte og forklarede og lokkede og bad. Man sagde, han gik i Barndom, men det var slet ikke sandt. Hans Idé var stor og god, Tiden var blot ikke moden for den endnu.
Hvad Kæmpen vilde?
