I Mørkningen kørte saa Dagvognen ud fra Købmandens Gaard. Bønderne var fede, Sæderne magre, ikke et stod tomt.
Det var Nytaarsaften med Kulde.
Inde i Vognen osede og glødede Tobakssnadderne omkap med den lille Bliklygte, som dinglede søsygt frem og tilbage under Loftet.
Saftige Eder skvulpede ud i den røgsvulmende Luft. Kort kom frem og Brændevinsflasker klukkede. Talen var ikke pæn og ikke stilfærdig.
Som en Mus i Løvebur sad her en lille Pige og saa sig om med bange Øjne. Hun turde knapt drage Aande, og al den Blussel, hun ejede, føg op i Kinderne — det truede med Graad.
Time efter Time sad hun og blev klemt med Brystet sprængende fuldt af Angst og Tobak — og saa var hun sulten. Naar Bønderne pavserede mellem Omgangene, skød de til Maals efter hende
