124
det. — Jeg er nu saa rolig for alt, for det er snart forbi, og naar Bekymringerne kommer og vi maa sulte og fryse og ingen Klæder har, saa tænker jeg, at der er ikke længe tilbage. For det bliver snart Foraar.“ —
Jeg rejste mig og sagde Farvel. Karin fulgte mig til Leddet.
„Det er en skøn Aarstid, den, vi har. De kalder det „Brittsommer“[1], sagde Karin. „Det er et velsignet smukt Efteraar.“
„Ja, det er det, Karin.“
Hun saa sig om paa de farveskiftende Birkebakker og den solbelyste Slette, hvor Grøden var afmejet, og hendes Øjne lyste, da hun tog mig i Haanden.
Men da jeg siden gik ind ad Skoven til og, hvor Vejen bøjede af, vendte mig om for at nikke til Karin, som endnu stod ved Leddet og saá efter mig, da blev det min Tur at mindes det gamle Vers, som Karin før havde talt om, og jeg gentog det i Tankerne flere Gange, mens jeg gik videre:
„Och liten Karin stod vid kvarnen och mol.“
- ↑ „Brittsommar“ eller „Brittmesso-sommar“ kaldes i en
Del af Sverig de fire Dage, som falder nærmest om
den 7de Oktober, hvilken Dag er Sankta Brigittas (ɔ:
Brittas) Dag. De plejer at udmærke sig ved
sommerligt Vejr, ifølge Folketroen paa Grund af
Helgenens Forbønner. Sammenlign det franske été de Saint Martin.
O. A.
