nuværende Fondsbørs kunne erindre, enedes man ved Samtale — uden nogen bestemt Form — om Noteringen af Kurserne. Antallet af Fondsbørsens Medlemmer tiltog imidlertid ligesom ogsaa Forretningerne voxede, og i Tredserne blev der truffen den Overenskomst imellem Vexelmæglerne og Vexellererne, at de skulde stilles lige ved Noteringen, saaledes at baade Mæglere og Vexel- lerere havde samme Ret til Bud og Udbud, og at de udførte Forretningerne indbyrdes imellem sig uden nogen Kurtageberegning. Denne Overenskomst fik i Slutningen af 1871 en fastere Form, idet det paa Forslag af den nuværende Formand for Vexelmæglernes og Vexellerernes Forening, Hr. Vexelmægler Ludvig Henriques, den 13. December 1871 blev vedtaget at vælge et »vedvarende« Udvalg, som skulde staa for Kursnoteringen. Dette Ud- valg, for hvilket L. Henriques strax blev Formand, blev valgt med 42 Stemmer, hvoraf fremgaar, at Antallet af Fondsbørsens Medlemmer dengang omtrent har været 42, eftersom de fleste daværende Medlemmer udentvivl have afgivet Stemme. Denne Beslutning fra de forenede Vexelmægleres og Vexellereres Side meddeltes derpaa Grosserer-Societetets Komité, hvis daværende Formand, Etatsraad A. N. Hansen, paa den ene Side ikke kunde andet end erkjende det Fornuftige deri, men dog paa den anden Side ligeoverfor Henriques henstillede, om Sagen ikke kunde ændres saaledes, at den iklædtes en anden Form, idet han, som han yttrede, forudsaa, at Grosserer- Societetets Komité derved vilde tabe sin Indflydelse paa Kursnoteringen. Dette lod sig imidlertid ikke mere gjøre. Beslut- ningen var alt bragt til Udførelse, og fra den Tid af daterer sig den endnu brugelige Form for Kursnoterings- Akten, der bestaar deri. at et af Udvalgets Medlemmer
