Side:Fondsbørsen i Kjøbenhavn.djvu/6

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

Man kan være saa fuldtro en Ven som Nogen af: »Lad os se os vel for« — og dog gaa fremad!

Jeg venter ganske vist ikke, at man strax sætter mine Forslag iværk.

En saadan Medfart faa nye Forslag jo næsten aldrig hos os!

Det Modsatte er oftest Tilfældet: Man betænker sig forlænge.

Dog ville mine ærede Kolleger erkjende, at jeg ved dette Skrift har givet et Bidrag til Løsningen af adskillige Spørgsmaal vedrørende vor Stand og vort Arbeide! Og endvidere kan jeg ikke tro andet, end at de ville give mig Ret i, at det ikke vilde være til nogen Skade for vor Fondsbørs' Fremtid, om vi baade søgte at forbedre Forholdene og at udvide vort Marked.

Jeg nævnte Berlins Fondsbørs som et Mønster; jeg tror, at Berliner Børsen i sin Helhed er det — ogsaa i Retning af Organisation.

Børsen i Berlin eies og bestyres af Kjøbmandsstanden, og Bestyrelsen bestaar af Delegerede fra de forskjellige Brancher.

Fortiden bestaar Centralbestyrelsen af Repræsentanter for Korn- og Varehandelen, Speditionsfaget, Manufactur-, Maskin- og chemiske Fabriker, samt Banker og Bankiers.

Under denne Centralbestyrelse sorterer forskjellige Udvalg, der ere delte i tre Sektioner, nemlig: En for Fondsbørsen, en for Produktbørsen og en for Varebørsen.

Enhver af disse Sektioner har at behandle de Anliggender, der vedrøre deres Børsafdeling, eller som særlig oversendes dem af Centralbestyrelsen.