Side:Fondsbørsen i Kjøbenhavn.djvu/67

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst
57


Den ene Dag er gaaet som den anden, af og til har Formanden efter Noteringen, som foreskrevet staar. givet en lille Meddelelse til Deltagerne, og én Gang om Aaret have disse samlet sig. udenfor Børsen, nemlig til Generalforsamlingen.

Ogsaa Generalforsamlingerne ere stedse løbne stille af. Smaa Episoder ere vel forekomne. En og anden har villet »besser machen«, en og anden har villet bidrage til at bringe vor Fondsbørs op i en høiere Klasse! — Schwamm darüber!

Bagefter har man sat sig til Fællesspisningen, sunget morsomme Viser, fabrikerede af en eller anden Fondsbørsmand i Dagens Anledning, og drukket en Masse Skaaler: For Syndikatet (Udvalgets Festnavn), for Formanden, for Lederen, for de andre Udvalgs-Medlemmer. for Digterne osv. osv. : men intet Hurra, ingen Lyd overhovedet har svunget sig udover la salle à manger.

Kun en eneste Gang — saavidt jeg ialfald erindrer — har Stemmer fra Fondsbørsens Generalforsamhng lydt saa høit, at de ere gaaede gjennem Væggene og har fundet Gjenklang i andre Sale.

Det var i 1888 da Indenrigsminister Ingerslev havde forelagt Rigsdagen et Lovforslag om Kursnoteringen paa Kjøbenhavns Børs, thi da samlede alle Stemmer sig til én — imod Lovforslaget — og denne Stemme var høi nok til at naa ind i Rigsdagsmedlemmers og i selve Ministerens Øre.

Dette er den eneste Gang — kan man godt sige — at Vexelmæglernes og Vexellerernes Generalforsamling virkelig har udrettet Noget.

Det tør siges, at havde denne Generalforsamling i de forløbne 20 Aar eller selv blot i den seneste halve Periode, været ligesaa flink som i 1888, da vilde, uden