Side:Fondsbørsen i Kjøbenhavn.djvu/69

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst
59


Hvorledes kan en Kurs egentlig sættes efter Salgstilbud alene?
Gaar man efter laveste eller høieste Tilbud, Mellempris eller hvorefter?
Hvem bestemmer Reglerne?
Giver Tilbud, som ikke stemme overens med den Kurs, der bliver noteret, Forpligtelse til alligevel at sælge til denne Kurs?
Hvem er Bankerne og solide Bankierer?
Behøver Bankerne ikke at være solide?
Hvormange Banker og Bankierer skal der til for at sætte Kursen?
Er t. Ex. én Bank eller én solid Bankier nok? Og hvem skal holde Dom over hans Soliditet?
Kan Kurs sættes af Komitéen, dersom slet intet Salgstilbud foreligger fra nogen Bank eller solid Bankier?

Disse Spørgsmaal synes at tyde paa. at Bekjendtgjørelsen af 1880 er en meget vag og slet redigeret Bekjendtgjørelse, og det saameget mere, som man ikke kan sige, at de nuværende Kurser paa Vexler er noget paalideligt Udtryk for de virkelige Friser.

Avista Kurserne noteres som Salgskurser — uden Kjøbekurser — og de andre Kurser, nemlig 10 Dages og 3 Maaneders Kurser, noteres derimod som Kjøbekurser — uden Salgskurser — hvilket i og for sig er høist uregelmæssigt og forvirrende, men dernæst ere de noterede Kurser aldeles ikke dem, hvortil Forretningerne egenhg gjøres, idet Salgskurserne i det aabne Marked stedse forstaas med Fradrag af og Kjøbekurserne med Tillæg af saa og saameget.

Iøvrigt forekommer det mig, at denne Bekjendtgjørelse ogsaa nok kunde lede til det Spørgsmaal:

Hvorfor har man iøvrigt frataget Vexelmæglerne