Side:Forfatningslov for Islands særlige Anliggender af 5. januar 1874.pdf/7

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst
 

7

Nr. 1.
5te
Januar.

§ 36.

 Ingen af Thingets Afdelinger kan tage nogen Beslutning, naar ikke i det mindste to Trediedele af dens Medlemmer ere tilstede og deltage i Afstemningen.

§ 37.

 Enhver Althingsmand kan i den Afdeling, hvori han har Sæde, med dennes Samtykke bringe ethvert offentligt Anliggende paa Bane og derom æske Forklaring.

§ 38.

 Intet Andragende maa overgives nogen af Thingets Afdelinger uden gjennem et af vedkommende Afdelings Medlemmer.

§ 39.

 Finder Afdelingen ikke Anledning til om et Andragende at fatte Beslutning, kan den henvise det til Landshøvdingen eller Ministeren.

§ 40.

 Begge Afdelingers og det forenede Althings Møder ere offentlige. Dog kan vedkommende Formand eller det i Forretningsordenen bestemte Antal Medlemmer forlange, at alle Uvedkommende fjærnes, hvorpaa den paagjældende Forsamling afgjør, om Sagen skal forhandles i et offentligt eller hemmeligt Møde.

§ 41.

 Forretningsordenen for det forenede Althing og dets tvende Afdelinger fastsættes ved Lov.


IV.

§ 42.

 Den dømmende Magts Udøvelse kan kun ordnes ved Lov.

§ 43.

 Domstolene er berettigede til at paakjende ethvert Spørgsmaal om Øvrighedsmyndighedens Grændser. Den, der vil reise et saadant Spørgsmaal, kan dog ikke ved at bringe Sagen for Domstolene unddrage sig Forpligtelsen til foreløbig at efterkomme Øvrighedens Befaling.

§ 44.

 Dommerne have i deres Kald alene at rette sig efter Loven. De Dommere, som ikke tillige have administrative Forretninger, kunne ikke afsættes uden ved Dom, ei heller forflyttes mod deres Ønske udenfor de Tilfælde, hvor en Omordning af Domstolene finder Sted. Dog kan den Dommer, der har fyldt sit 65de Aar, afskediges, men uden Tab af Indtægter.


V.

§ 45.

 Den evangelisk-lutherske Kirke er den islandske Folkekirke og understøttes og beskyttes som saadan af det Offentlige.

 Nr. 1. Forfatningslov af 5te Januar for Islands særlige Anliggender.