Side:Forslag til Danmarks Riges Grundlov (1939).djvu/11

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

11

Sekretæren skal for Rigsdagen gennemgaa de til denne indgivne Andragender, og han fremsender efter endt Gennemgang hvert Andragende med de af ham dertil knyttede Bemærkninger til henholdsvis Den Forenede Rigsdag eller det Ting, hvortil det er indgivet.

Det paahviler ham dernæst at holde sig underrettet om de Retssager, som kan antages at være af Interesse for Rigsdagen. Han afgiver efter hver ordentlig Rigsdagssamlings Slutning en Beretning til Rigsdagen om de Erfaringer, han har indvundet.

Den juridiske Sekretær kan ikke være Medlem af Rigsdagen. Hans Løn, Beføjelser og Arbejdsomraade bliver at bestemme ved Lov.

§ 68.

Domstolene er berettigede til at paakende ethvert Spørgsmaal om Øvrighedsmyndighedens Grænser. Den, der vil rejse saadant Spørgsmaal, kan dog ikke ved at bringe Sagen for Domstolene unddrage sig fra foreløbig at efterkomme Øvrighedens Befaling.

§ 69.

Dommerne har i deres Kald alene at rette sig efter Loven. De kan ikke afsættes uden ved Dom, ej heller forflyttes mod deres Ønske, uden for de Tilfælde, hvor en Omordning af Domstolene finder Sted. Dog kan den Dommer, der har fyldt sit 65de Aar, afskediges, men uden Tab af Indtægter.

§ 70.

I Retsplejen gennemføres Offentlighed og Mundtlighed i videst muligt Omfang.

Det fastsættes ved Lov, i hvilke Sager og under hvilke Former Lægmænd skal medvirke i Strafferetsplejen.

I Misgerningssager skal Nævninger medvirke.

VII.

§ 71.

Folkekirkens Forfatning ordnes ved Lov. Ændringer vedrørende Kirkens indre Forhold kan kun gennemføres, efter at Forhandlinger derom er ført med Biskopperne.

De til Folkekirkens Brug henlagte Midler maa kun anvendes til kirkelige Formaal.

§ 72.

Borgerne har Ret til at forene sig i Samfund for at dyrke Gud paa den Maade, der stemmer med deres Overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod Sædeligheden eller den offentlige Orden.

§ 73.

Ingen er pligtig at yde personlige Bidrag til nogen anden Gudsdyrkelse end den, som er hans egen.

§ 74.

De fra Folkekirken afvigende Trossamfunds Forhold ordnes nærmere ved Lov.

§ 75.

Ingen kan paa Grund af sin Trosbekendelse berøves Adgang til den fulde Nydelse af borgerlige og politiske Rettigheder eller unddrage sig Opfyldelsen af nogen almindelig Borgerpligt.