26
Knokkelmanden.
for Bordenden og gik ud for at ordne alt til Afrejse den næste Morgen.
Ude i Stalden drejede den langskjæggede flere Gange ligesom forundret Hovedet om imod ham. Men han snublede ogsaa tre Gange over Grebningen og glemte tilsidst Lygten i Loftet, da han gik.
Kun én Gang i Løbet af Natten kastede Ane sig i Angst ind til Simon. Ellers laa de stille og tavse og holdt blot hinanden i Haanden.
De havde talt ud om alt. De var bleven enige om en Kone fra Byen, som skulde være hendes Stedfortræder i Huset, og Ane havde sagt ham, hvor alting var at finde, og hvorledes de i alt skulde forholde sig dermed.
Ud paa Natten vendte hun sig en Gang om mod ham og kaldte hviskende.
«Simon … sover Du?»
«Nej — Ane.»
»Jeg har glemt at sige dig, at Eulalias røde Hoser … de nye, Du véd … de ligger ovenpaa Lagnerne i Kisten … de maa ikke vaskes i Sodalud — kan Du huske det?«
«Det skal jeg nok, Ane!»
«Ja, saa er der ikke mere.»
