45
Freden.
Trygæos.
Og seer du, hvor den Segelmager der er glad,
og peger Finger ad den stakkels Landsesmed?
Hermes.
Gaa nu, befal Landmændene at drage hjem!
Trygæos.
Hør til, o Folk! Landmændene maae drage hjem, 555
og tage deres Landredskaber med derud
strax paa Timen, uden Landse, uden Sværd og uden Spyd!
Overalt i Landet dufter Fredens modne Frugt til Høst.
Hvern1and gaae da til sit Arbeid paa sin Jord med munter Sang!
Chor.
Skjønne Dag, som hver en Ædling, hver en Landmand frydes ved! 580
O da nu jeg seer dig, vil jeg hilse mine Ranker glad.
Mine Figentræer, som fro jeg planted i min Ungdoms Aar,
har jeg Lyst at tale med nu efter lang forsvunden Tid.
Trygæos.
Nu, o Mænd, saa lad os altsaa bede til Gudinden først,
som fra Hjelmbusk og Gorgoner naadig os befriet har.[1] 565
Derpaa skynde vi os hjem ud til vor egen lille Gaard
med et Forraad deilig Saltmad, som vi ta'er paa Landet med.
Hermes.
O Poseidon! see hvor herlig ta'er den hele Sværm sig ud,
trængt i Hob, med muntert Blik, som Kagen paa et Gildebord!
- ↑ Gorgoner. Gorgohovedet paa Lamachos' Skjold, s. V. 304, 473.
