8
P. Holm.
Og man maa ikke tro, at det er ham en Livssag at være socialdemokratisk Fører. Naar han er det endnu, er det ikke, fordi han klamrer sig til Posten, men fordi man ej vil undvære ham. Selvfølgelig er han en Ærgærrighed, og Populariteten lokker ham, men den plager ham endnu mere. Ofte har han erklæret, at nu er han ked af det, nu vil han ikke plages mere, nu vil han have Fred, ikke Dag ud og Dag ind trækkes fra det ene Foreningsmøde efter det andet, jages til private Forhandlinger, offenlige Diskussionsmøder, Agitationsrejser, deltage i de endeløse og trættende Debatter om det ene og det samme. Han er i Virkeligheden en træt Mand, træt af alt det, der kaldes socialistisk Diskurs. Den er ogsaa udmattende, thi den føres med Arbejdere, med socialdemokratisk vakte Folk, som med den Umiddelbarhed, der udmærker dem, tager og føler grovt alvorligt og tungt paa Læresætningerne, og som vilde føle sig krænkede i deres Hjærters Inderste, hvis P. Holm ikke i den daglige Samtale behandlede Sagen med den samme dybe Alvor og optraadte med den samme Højtidelighed, som Social-Demokraten hver Dag gør det i sine lange
