25
V. Holst.
Det er en anden Mand end P. Holm. Han er jævn høj, med et stort, sort Overskæg, et tungsindigt, lidet intelligent Ansigt, over hvis mørke Pande et vældigt ravnsort, nu noget graasprængt Haar bølger. Han er altid yderst tarvelig klædt.
V. Holst er Fortepianoarbejder. Indtil for tre—fire Aar siden stod han paa et Værksted, hvor han var ene Mand. Det gik som et Sagn i Byen, at denne Mester, der kun havde én Mand paa sin Værkstedsskude, var den eneste Fortepianofabrikant, der gad have P. Holst i sit Brød, og sikkert er det ogsaa, at han ikke paa det Værksted kunde virke som Agitator for de socialistiske Idéers Udbredelse, hvilket han ikke undlod paa de Værksteder, hvor der var flere til Stede. Han skildres af Arbejdsgivere og Kammerater indenfor Faget som en duelig, men højst upaalidelig Arbejder. Naar han havde noget socialistisk at bestille, brød han sig Pokker om Værkstedet. Saa rejste han ud, agiterede, holdt Foredrag og gjorde Larm.
Under den voldsomme konstitutionelle Konflikt var det, han kom op. Hans Navn fløj i disse bevægede Tider fra Værkstedets kvalme Luft
