Spring til indhold

Side:Frejlif Olsen - Danske Socialister.djvu/64

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

56

Socialismen — og Jyderne.

ejendommelige Meningsfæller paa den jyske Hede — uden at smile deltager de med samme Iver i Sangen om »Arbejde, Liv eller Død« og i Salmen om et Barn i Betlehem. Og derfor bruger de i deres Agitation med særlig Iver det nye Testamentes Ord om Arbejderen, der er sin Løn værd, og Beretningen om Kristus, hvem Statens Myndigheder gjorde til Gjenstand for politisk Forfølgelse, skønt han kun stræbte at skabe bedre Kaar for den fattige og lidende Menneskehed.

Og den jyske Landarbejder gaar hjem fra Møderne med Sindet festlig og socialistisk stemt. Under de lange Dages drøje og strænge Arbejde synger det for hans Øren — i hans Hjærne arbejder de velforberedte Ord om Magthavernes Tyranni, om Kapitalismens brutale Overgreb, om Kristus som den store guddommelige Socialdemokrat, om Maskinernes fordærvelige Indflydelse, om nye sociale Tilstande med Frihed, Lighed og Broderskab. Og den fattige Arbejder, for hvem saa mange af Aarets Timer er tilovers til ensom Grublen, han spinder sig fastere og fastere ind i de mest elementære af de socialdemokratiske Læresætninger.