106
derimod. Man gjennemløb Kalenderen fra Ende til anden og raadførte sig med Fremmede.
— Hr. Léon, sagde Apotekeren, med hvem jeg talte derom forleden Dag, undrede sig over, at De ikke vælger Madeleine, som for Øieblikket er saa grumme meget paa Mode.
Men den ældre Fru Bovary satte sig med Hænder og Fødder mod dette Synderindenavn. Hvad Homais angik nærede han Forkjærlighed for alle dem, der mindede om en stor Mand, en berømt Bedrift eller en ædel Undfangelse; og efter dette System havde han opkaldt sine fire Børn. Saaledes repræsenterede Napoléon Hæderen og Franklin Friheden, Irma var maaske en Indrømmelse til Romantiken, mens Athalie var en Hyldest til den franske Scenes udødeligste Arbeide, thi hans filosofiske Overbevisning traadte ikke i Veien for hans artistiske Beundringer, Tænkeren i ham kvalte ikke Følelsesmennesket, han forstod at gjøre Forskjel, at indrømme Fantasien og Fanatismen hver sin Del. I denne Tragedie dadlede han nu for Exempel Tankerne men beundrede Stilen, han bandte Planen men bifaldt alle Detaillerne og harmedes paa Personerne, idet han enthusiasmeredes over deres Taler; naar han læste de lange Tirader, var han henrykt, men naar han saa tænkte paa, at Præsteskabet tog sig dem til Indtægt, var han fortvivlet, og under disse modstridende Følelser, hvori han løb vildt, havde han ønsket samtidigt at bekranse Racine og at disputere med ham et godt Kvarters Tid.
Endelig mindedes Emma, at hun paa Vaubyessard havde hørt Marquisen kalde en ung Dame Bertha, fra dette Øieblik valgte hun dette Navn, og da Fa'er Rouault ikke kunde komme, bad man Hr. Homais om at staae Fadder. Han gav lutter Apotekersager i Faddergave, nemlig sex Æsker Karameller, en hel Krukke Racahout og tre Flasker Altheasaft foruden sex Stænger Kandissukker, som han havde fundet i et
