36
Fættere (som endogsaa havde medbragt et Par Tunger i Brudegave) havde imidlertid begyndt at sprøite ind af Nøglehullet, da Fa'er Rouault kom betids nok til at forhindre ham deri og forestillede ham, at hans Svigersøns ansvarsfulde Livsstilling gjorde en saadan Spøg upassende. Det var kun nødigt, at Fætteren gav efter for hans Forestillinger. I sit Indre anklagede han Fa'er Rouault for at være stolt og satte sig hen til fire, fem af de andre Gjæster, der følte sig forurettede, fordi de tilfældigvis flere Gange havde faaet de daarligste Stykker ved Bordet, man gav sig til at skumle over Værten og ønskede i forblommede Talemaader hans Ruin.
Den ældre Fru Bovary havde ikke sagt et Muk hele Dagen. Man havde hverken taget hende med paa Raad angaaende hendes Svigerdatters Toilette eller om Arrangementet af Gildet, hun trak sig derfor tidligt tilbage. Hendes Ægtefælle gjorde hende ikke Følgeskab, men sendte tvertimod Bud efter Cigarer, som han røg til den lyse Dag, sammen med at drikke Grog af Kirsebærbrændevin, en for Selskabet ukjendt Sammensætning, der endnu yderligere forøgede dets Agtelse for ham.
Da Charles ikke var noget vittigt Hoved, havde han ikke glimret ved Bordet. Han havde kun givet tarvelige Svar paa de Spidser, Brandere, Tvetydigheder, Komplimenter og Løier, som man havde gjort sig til Pligt at bombardere ham med ligefra Suppen.
Til Gjengjæld syntes han den næste Dag at være blevet et ganske andet Menneske. Man skulde snarere have antaget ham for Gaarsdagens Brud, mens den unge Kone ikke røbede noget Usædvanligt. De mest Drevne vidste ikke rigtigt, hvad de skulde tro og betragtede hende med inderlig Forbauselse. Men Charles kaldte hende „lille Kone”, duttede hende, talte med Alle om hende, søgte hende overalt og drog hende tidt med ned i Gaardene, hvorfra man kunde see ham gaae langt
