56
gyldte Rammer hvor Navnene var skrevet med sorte Bogstaver ved Foden af Billederne. Hun læste: Jean, Antoine d'Andervilliers d'Yoerbonville, Grene til Vaubyessard og Baron til La Fresnaye, faldet i Slaget ved Coutras 20de Oktober 1587, og paa en anden Jean Antoine Henry Guy d'Andervilliers de la Vaubyessard, fransk Admiral og Ridder af St. Mikaelsordenen, saaret i Kampen ved La Hougue Saint-Vaast 29de Mai 1692, død paa Vaubyessard 23de Januar 1693. De følgende Billeder kunde man neppe skjelne, thi Lampeskjæret faldt kun ned paa det grønne Billardtæppe, lod det øvrige Værelse ligge i Halvmørke og brødes i fine Striber mod det blanke Fernis paa de store Flader, fra alle disse mørke guldindfattede Firkanter traadte hist og her et lysere Sted af Maleriet frem, en hvid Pande, et Par stirrende Øine, en Pudderparyk der faldt ned paa Skulderen af en rød Frakke eller Strømpebaandsspændet paa en svulmende Læg.
Marquien aabnede Døren til Salonen, en af Damerne reiste sig, (det var Marquisen selv), gik Emma i Møde og bad hende tage Plads ved Siden af sig paa Kanapéen, hvor hun gav sig til at tale venskabeligt med hende, som om hun havde kjendt hende længe. Det var en Dame paa henved fyrretyve Aar med smukke Skuldre, kroget Næse og slæbende Stemme, den Aften bar hun paa sit kastaniebrune Haar et tarveligt Kniplingstørklæde, der faldt ned i en Snip bagtil. Ved Siden af hende sad en ung, blond Dame i en høirygget Stol, og Herrer med en lille Blomst i Knaphullet passiarede med Damerne henne ved Kammen.
Klokken syv serveredes Dineren. Det talrige Herreselskab satte sig i Vestibulen om det første Bord, medens Damerne tog Plads sammen med Marquien og Marquisen i Spisesalen.
En varm Luft slog Emma i Møde, en Blanding af Duften fra Blomsterne og det smukke Dækketøi, af de rygende
