79
var, hvor langt den laae fra den nærmeste Læge, og hvormeget hans Forgænger tjente om Aaret o. s. v., og da Svarene var tilfredsstillende, besluttede han sig til at flytte henimod Foraaret, hvis Emmas Helbred ikke blev bedre.
Da hun en Dag i Anledning af sin forestaaende Reise ryddede op i en Skuffe, stak hun sine Fingre paa Noget. Det var en Staaltraad af hendes Brudebuket. Orangeknopperne var gule af Støv, og Atlaskesbaandene med Sølvsnorene trevlede op i Kanterne. Hun kastede den paa Ilden. Den flammede hurtigere end tørt Straa. Paa Asken saae den ud som en rød Busk, der langsomt fortæredes. Hun saae den brænde. De smaa Papbær sprang, Staaltraaden krummede sig, Guldstadsen smeltede, og de indskrumpede Papirskroner, der gyngede sig langs Pladen som sorte Sommerfugle, fløi endelig bort gjennem Kaminen.
Da man tog fra Tostes i Martsmaaned, var Emma frugtsommelig.
