128
For at undgaa at vælge, tog han Ludvig ved Haanden og førte ham ud i Vestibulen. Nu syntes Baronen, at Fyren saa god og køn ud, kunde fristes til at kærtegne ham, men gjorde det ikke.
Da han kom ind igen i Stuen, stod François ærbødig bag hans Stol. Baronen kunde godt se, at Vinresterne i Glassene vare tømte, men saadanne Ting var Kammertjenerens Sportler. Han saâ ydmyg spørgende hen til sin Herre.
— Har Du noget paa Hjerte, din Flegel? spurgte Baronen.
— Herre skal jeg smigre eller tale Sandhed? sagde en landflygtig Konge en Gang i den graa Urtid til en regerende Konge.
— Naa og saa Du er den landflygtige Konge? Din forløbne latinske Pebling!
— Jeg vil blot ydmygeligst bede Monseigneur ikke nogensinde paabyde mig at blive Degn, naar jeg skal betragte Bønderne som fri Mennesker. Slipper man det Hornkvæg løs af Tøjret, vil det æde alt, hvad vi ... pardon ... De Herrer Adelsmænd ejer og har. En Bonde kan kun opdrages ved Prygl ligesom en Hund. Friheden er kun for honnette Folk — — —
— Altsaa ikke for dig?
— Ne — — — j — j, sagde François skulende og listede sig sagte ud af Døren. Han troede at bemærke, at Baronens Ridestøvle løftede
