Side:Gamle billeder.djvu/232

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

228

bekræftende Svar paa Hr. Baronens Spørgsmaal? Eller ….?

— Din fortvivlede Skælm … Du skal sige, hvad sandt er.

— Faar jeg saa ingen Hug?

— Tror Du, jeg binder mig paa Parole over for en Karl som Dig?

— Ja, saa kan jeg jo lige saa godt sige sandt. Det var Præstens Dreng fra Randlev og ikke den sorte Nordmand.

— Og hvad Betænkende gjorde du dig derved?

— Jeg fik ikke Tid til at gøre mig noget Betænkende, naadige Herre! Nu tænker jeg, at den norske Student vel har skyldt sin danske Kollega for Udlæg til en Kande Øl og har givet ham Anvisning til at gøre sig betalt ved de tolv Skilling, som Hr. Baronen giver til den anden sorte Karl, som Hr. Baronen betror til at sætte sine Tankers Løndomme i Pennen. Disse Studentere drikker til Hobe .…. Men .. se nu derned i Haven … for Guds Skyld …. Men vi maa sænke Gardinet, at Madame intet ser her oppe fra.

Baronen saâ, at den draperede Dame havde vendt sig om.

Hun havde bøjet sit Hoved tilbage. Det smukke, men brede Ansigt lyste i den blege Sols Glans. Harpen laa ved hendes Fødder. Hun løftede de hvide, fyldige Arme i en smuk Bue op i Retning af Vinduet paa Trappegangen med de krummede,