VI
Baron Urnes københavnske Palais var ikke gammelt. Han havde købt det i sin Ungdom, havde tænkt paa at udstyre det luksuøst. Men Pengene slog ikke til, saa livlig rullede de i den Aarrække, Baronen havde stadigt Ophold i Udlandet. Der skulde nu i de Tider meget til at forøde saa store og gode Familiegodser som hans, men da han havde overtaget dem og kom hjem, vedblev han at bruge Penge efter en stor Maalestok og blev faktisk, om end ikke retslig, næsten umyndiggjort af Aagerkarle.
Hans Standsfæller, Godsejerne af den konservative Slags, led ikke hans lydelige og drilske Bekendelse af de hæslige og moderne Reformideer. Og de højadelige Mænd af Fremskridtspartiet tog ham ikke for Alvor og var desuden forargede i deres rationalistiske Religiøsitet over hans udskejende Liv og blaserede Kosmopolitisme. En høj Hofembedsmand havde endog nævnet ham for Kronprinsen som en Republikaner. Lige saa fjernt stod han de borgerlige og literære Fremskridts-
