265
beroligede ... Basta così, carina mia. (Det er nok, min Søde).
Hun nærmede sig Studenten. Han erfarede nu, at den underlig krydrede Duft, som havde gjort ham ør i Hovedet fra først af, udgik fra hende. Hun lugtede som et helt Apotek. Hun sagde til ham let rystende paa Hovedet:
— Gôt Pige! gôt som det hellige Brôt, bare hun faar Lov til at agire. Det er det, hun immer vil. Wenn hun er fertig, sover hun som et lille Lam og schnarker som et lille Gris. Mener inte noget med den ganske Aktion. Bare Vrævl und Schlutter!
Hun tog den agerende Dame om Livet. Sammensunken lod hun sig føre af den Gamle, der fik hende lagt paa Sengen.
Et Øjeblik efter hørtes en Snorken.
— Sehen Sie — ikke hun mener noget med det Hele. Sie schnarect! Ist matt, poveraccia! (Stakkels Kræ). Er Landsmænd vi to — aus Wälschtirol. Nu maa unge Herre hjælpe mig at fare hende hjem til mig. Den baronaccio (væmmelige Baron) har jaget hende væk. Men Penger har han givet hende. Insofern er der inte noget at sige. Han er jo Sultan und Padischa.
Hun gav sig ivrig til at pusle med Kufferter og Kasser, kaldte ud i Korridoren. Et Par Karle kom ind og slæbte dem ud. Saa tog den Gamle en Pelskaabe ned fra en Knage, tog et Tag i den
