312
den velærværdige Herre. Jeg mødte ham inde paa Vejen mellem Randlev og Hvidholm — da jeg var der ude forgangen — jeg ser vist aldrig den ærværdige gamle Borg mere.
— Saa? Bliver François da ikke længer i Baronens Tjeneste?
— Nu leder Monsieur mig selv ind paa den begrædelige Nyhed. Hans Naades Kreditorer har faaet sat ham og Alt, hvad han ejer, under Administration. Jeg kan se, at Monsieur bliver helt affligeret, som rimeligt er. Thi Hr. Baronen var Monsieurs Protektor og havde stærkt tænkt paa at skaffe ham Levebrød, om muligt endogsaa før han havde absolveret sin Attestats … men nu? Monsieur vil vel spørge om, hvorledes det skal gaa den skønne Madame Marion? …
Ludvig Masmann blev rasende paa den nærgaaende Karl. Men han vilde dog nok vide nogen Besked. Han saâ spørgende paa François. Hvor saâ den Slyngel hellig ud i Dag!
— Hun var et Fruentimmer med herlige Sindets Gaver og helt dreven i al Slags Komoedie-, Opera- og mimisk Aktion. Men Baronens Alder tiltager jo efterhaanden som alle Dødeliges. Ikke at han er en ubekvem eller unyttig Mand, men han behøver stimulerende Variation og ny Impressioner. Men véd Monsieur, at Baronen er Kavaller lige ud til Neglen paa sin lille Taa. Han glemmer aldrig leverede Tjenester af hvilken som helst Art. Han har sat Penge fast til nogle af
