33
og glo, saa en anden En ikke kan komme forbi en saadan Sogris, der staar og fedter sig til med Flæskesvær i hele „Gefjæset“.
Det er sandt, at Sidse havde bjerget et Stykke Svær af det „Stribeflæsk“, der var bestemt til Magisterens Frokost siden hen. Det er ogsaa sandt, at hun stod og gnavede paa det i Døren, men hun havde virkelig ikke noget at bestille. Thi kom hun for nær til Skorstenen med Kaffekedlen, til Abelone, til Bagerovnen med Julekagen eller til Trine Kokketøs, fik hun et Skub i Maven med Opfordring til at „holde sin skabede Snude for sig selv.“ Saa maatte Sidse dog billigvis søge at fylde Tiden og sig selv med Noget. Hun reddede en Spegesild fra Karlenes Juledavre i Borgestuen. De Sild glitrede saa pænt under Tranlampens Skin. Hun hev Hovedet af og aad Kroppen i en Mundfuld.
Ingen turde ellers tale højt, thi Magisteren havde tilbragt hele Natten i sit Studerekammer med afvekslende Slummer og Studeren, og hans Suk havde stundom runget gennem Stuelængen som Tyrens Brummen gennem Staldlængen.
Han havde arbejdet under stor Anfægtelse og megen Bekymring, tvunget ny Fyld ned i de fra Aar til Aar faste Rubriker, mærkede A. a. α. B. b. β. C. c. γ. o. s. v. saa det knagede i den gamle Ramme. Han havde vovet at tømre lidt paa en ny Ramme — Slutningen af Prædikenen og havde
S. Schandorph: Gamle Billeder.
3
