Side:Gamle billeder.djvu/413

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

VII


Det var ved Midsommerstid et Aar efter ved Solnedgang.

Solen vilde ende, sin sejrende Dag paa ret kongelig Vis. En Pragt som Himlens i Vesten og dens Spejlbillede i Vandet, de dejligste og de reneste Farvers, var hel fabelagtig i Dag.

Paa en af de smaa, bratte Klinter stod fire glade Mennesker — eller, om man vil — fem, thi den store kønne Moder bar en lille Dreng paa sin Arm.

De andre var Ludvig Masmann, Pastor Licentiat Krog og hans Kousine.

Ludvig Masmann var Forpagter af Randlev Præstegaardsavling. Men han prædikede ikke sjælden, og det var den almindelige Mening, at han prækede bedre end Præsten — „for han raabte saa dejlig højt, saa man kunde høre ham ude paa Kirkegaarden. Og hans Avling var den,