Side:Gamle billeder.djvu/9

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

5

finger. Tilmed ofrede hendes Fader, Ladefoged Jeremias Espensen, saare rundelig efter sine Vilkaar. Han sagde altid til Præsten, naar han, der paa Grund af Lændegigt og fyldige Posteriora ikke godt taalte at sidde paa de smalle Sæder i Kirkestolene, personlig bragte sit Højtidsoffer i Præstegaarden, at det var bare saadan smaa Afdrag for sin store Syndegæld. „Den vil vel nok blive afskrevet i min Regnskabsbog oppe hos den store Herremand,“ sagde han sukkende. Det rungede i Magisterens Studerekammer, naar han lagde sin Pengetut paa Bordet.

Magister Masmann trak sine buskede, knebelsbartlignende Bryn op i Panden og pustede betænkelig en Røgsky ud fra Piben, men strøg dog Pengene til sig. Denne Karls Maade at ræsonnere paa var dog en Slags Synergisme eller Semi-Pelagianisme. Sligt levede desværre et sejgt Liv blandt Almuen, trods det, at han var sig bevidst at prædike den pure og rene Lære efter Confessio Augustana, den han altid havde liggende opslagen paa sit Bord, og benyttede; naar han lagde „Dispositionen“ til sin Prædiken med dens mange divisionibus et subdivisionibus A. a. α., B. b. β. Og naar han var i Uvished om den rette Tydning i en af Augsburgerbekendelsens Artikler, raadspurgte han omhyggelig en af de i Skind indbundne og i Kvartformat staaende dogmatiske Værker fra Reolen, dem fra den gode rene Læres Tid som Calovius’s og Quenstedts, særlig den