Side:Grundlovssagen.pdf/131

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst
- 131 -

rakter giver sig udslag i kompetencen til at foreskrive

 
- anvendelsen af forfatningsretsligt begrundede retsprincipper om
 
- forrang (6/64 Costa/Enel, Saml. 1964, p. 1964, p. 585), og herunder i forhold til Medlemsstaternes nationale forfatninger (Sag 11/70 Internationale Handelsgesellschaft, Saml. 1970, p. 235, præmis 2 og 3) og manglende adgang til at tilbagetage den én gang tildelte kompetence, (Udtalelse 1/91 EØS, Saml. 1991-I, p. 6079, præmis 21 og 35)
 
- direkte virkning af Traktaten såvel som beslutninger og direktiver stillet til Medlemsstaterne, hvilket e.o. udstrækkes til at pålægge private individer pligter (Sag 26/62 Van Gend en Loos, Saml. 1963. p. 1, Sag 43/74 De-frenne, Saml. 1976, p. 455, og Sag 9770 Grad, Saml. 1970, p. 825, præmis 5, sag 41/74 Van Duyn, Saml. 1974, p. 1337, præmis 12)
 
- vidtgående pligter til i medfør af Traktaternes Art. 5 at fortolke national ret i overensstemmelse med EU-retten, herunder endog ved at tage hensyn til ikke-bindende retsakter som henstillinger (14/83 Von Colson og Kammann præmis 26, Saml. 1984, p. 1891, C-106/89 Marleasing, Saml. 1990, p. 4135, præmis 8, C-322/88 Grimaldi, Saml. 1989, p. 4407, præmis 18)
 
- institutionel balance (Udtalelse 1/76, Saml. 1977, p. 741 "Flodbådsagen"), herunder søgsmålskompetence for Parlamentet (Sag 70/88 Parlamentet mod Rådet "Tjernobyl", Saml. 1991-I, p. 2041)
 
- pligt for medlemsstaterne til at respektere grundlæggende rettigheder, som disse forstås og fortolkes af EF-Domstolen, ved anvendelse af national lovgivning, der gennemfører EU-retten endog selv om denne forståelse måtte stride mod opfattelsen i Medlemsstaten, (Sag 5/88 Wachauf, Saml. 1989, p. 2609, præmis 17 og 18, Sag 11/70 Internationale Handelsgesellschaft, Saml. 1970, p. 235, Sag 4/73 Nold II, Saml. 1972, p. 105, Sag 44/79 Hauer, Saml. 1979, p. 3727, præmis 13, 14 og 16, Sag 46/87 og 227/88 Hoesct, Saml. 1989, p. 2859, præmis 17)
 
- pligt til også at respektere retsskabte principper af forvaltningsretlig karakter, som nærmere fastsat af EF-Domstolen ved anvendelse af national lovgivning, der har relation til fællesskabsretten (Sag 22/86 Heylens, Saml. 1987, p. 4097)
- kontrol og sanktionsmuligheder i form af institutionering af nye og vidtrækkende retsmidler som eksempelvis
- erstatningsansvar for medlemsstaterne for manglende eller fejlagtig anvendelse og implementering af EU-ret-