Side:Grundlovssagen.pdf/153

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

steret finder det utvivlsomt, at der ved tiltrædelsesloven ikke er afgivet suverænitet til Fællesskabet i et sådant omfang, at er i strid med anførte forudsætning i grundloven.
 
9.9. Med hensyn til spørgsmålet, om suverænitetsafgivelsen i henhold til tiltrædelsesloven har en sådan karakter, at den strider mod grundlovens forudsætning om en demokratisk styreform, bemærkes, at enhver overladelse af dele af Folketingets lovgivningskompetence til en international organisation vil indebære et vist indgreb i den danske demokratiske styreform. Dette er taget i betragtning ved udformningen af de strenge krav til vedtagelsen efter § 20, stk. 2. For så vidt angår EF-traktaten er lovgivningskompetence i første række overført til Rådet, i hvilket den danske regering - under ansvar over for Folketinget - kan gøre sin indflydelse gældende. Det må anses for overladt til Folketinget at tage stilling til, om regeringens deltagelse i EF-samarbejdet bør være betinget af yderligere demokratisk kontrol. Højesteret finder heller ikke i denne henseende noget grundlag for at anse tiltrædelsesloven for grundlovsstridig.
 
9.10. Herefter, og idet appellanterne ikke i øvrigt har anført noget, der kan føre til et andet resultat, stadfæster Højesteret dommen.
 

Thi kendes for ret:

 
Landsrettens dom stadfæstes.
 
Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for Højesteret til nogen anden part eller til statskassen.
 

--oo0oo--
Udskriftens rigtighed bekræftes.
Højesteret, den 6. april 1998.

 

Annika Niebling
overassistent