133
lige Renskrivningsarbeide … Med mindre — og Smilet bliver alt andet end bidsk: Renata var i gamle Dage flink til at læse hans Kragetæer! De ere ganske vist blevet værre siden den Gang; men maaske, naar han gaar dem godt efter — — —
Ogsaa det vilde da blive et lille fælles Arbeide, som forbandt dem. Med hvilken Iver og Forstaaelse vilde ikke hendes høie Aand følge hans Tanker! Hvilken Indvielse, som fra Madonnas Haand, vilde hans Arbeide ikke faa ved dette Fællesskab! Hvilken fager Glands vilde der ikke som en forfriskende Dug falde paa disse Tanker, naar han forestillede sig, at han nedskrev dem først og fremmest for hendes Blik! …
Og atter fordyber han sig i sin Læsning.
Det er det Hefte, som man har fundet hos den gamle vandrende Sanger i Telheim: — Udvalg og Uddrag af Mester Eckeharts Prædikener.
Først havde Renata ganske tilfældig nævnet dette Navn, som er ham ærværdigt og dyrebart allerede paa hans Ordens Vegne; saa faldt dette Skrift af den store Mand ham i Hænde; og igaar havde han selv overfor Renata brugt hans Navn som Exempel paa fri og dyb Tænken indenfor Kirkens egne Enemærker.
Derved var en gammel Plan levet op i ham paany.
I yngre Dage, da hans Ærgjerrighed snarere var rettet mod videnskabeligt Ry end mod kirkelig Rang og Magt, havde han ofte tænkt paa at skrive et Forsvar for sin Ordens berømte og stærkt anfægtede Mester. Og dette polemiske Skrift havde han haft i Sinde at rette mod Rivalordenens, Franciskanernes, Hovedkirkelys, William Occam, det eneste glimrende Navn, som befandt sig blandt Underskrifterne paa Anklagedokumentet mod Mester Eckehart.
