210
undret sig derover med den skjødesløse Undren, hvormed høitstillede Personer bemærke den Slags Følelser hos Underordnede; denne Gang, i Overraskelsens uvilkaarlige Udtryk, er det umiskjendeligere end nogensinde. Og nu veed han pludselig, at han har set dette Ansigt en Gang, for længe siden. Ikke under sit Ophold paa Langenstein, Hushovmesteren hører ikke til den gamle Stok, og dog er det ham som stod disse Træk i Forbindelse med hin Tid. Ved hvilken Leilighed have de da gravet sig ind i hans Erindring — just med dette aabenlyst fjendtlige Udtryk?
Men at forfølge dette Tankespor videre er ham forment.
Han er altfor optagen af sin Forundring over den Fremmedes Indgang og Modtagelse i Borg Langenstein, og idet han hører Døren slaa i og blive aflaaset bagved sig, gjentager han i Tankerne sit Spørgsmaal oppe paa Kalvariebjerget:
"Hvad er I egentlig for en Kjøbmand?"
Et Spørgsmaal, overfor hvilket der allerede dukker et anende Svar op hos ham.
