57
Sindsbevægelsernes Fysiologi.
Psykologien og Fysiologien til deres fulde Ret. Det er egentligt en meget gammel Antagelse, som vi her hylde. »Naturforskeren og Filosofen,« siger allerede Aristoteles, »ville give forskellige Definitioner af ethvert [sjæleligt] Fænomen, f. Eks. af Vreden. Den Ene vil nemlig sige, at den er en Attraa efter at gengælde en ubehagelig Følelse eller noget Lignende; den Anden vil sige: det er en Kogning i Blodet eller i det Varme omkring Hjertet.« Aristoteles udtrykker her ved Hjælp af sin Tids Fysiologi en Teori, der søger at lade baade den fysiologiske og den psykologiske Side ved Fænomenet komme til sin fulde Ret. I den nyere Tid har fremfor Alle Spinoza hævdet denne Synsmaade, som i vore Dage har saa mange Tilhængere. —
Hævdelsen af den fysiologiske Kontinuitet er en Lære, der kan bestaa uafhængigt af den specielle Antagelse, som Forf. hævder: at det Væsentlige ved Sindsbevægelsen netop er de organiske Virkninger, i hvilke den sædvanlige Opfattelse kun ser Bifænomener, — at Sindsbevægelse altsaa egentligt kun er Fornemmelse af de organiske Virkninger. En amerikansk Psykolog, William James, har i Tidsskriftet »Mind« (April 1884) fremsat en lignende Teori. For at den skulde godtgøre sin Sandhed, maatte det kunne vises, at Sindsbevægelsen ikke opstaar, før de organiske Virkninger fornemmes. Dette vilde stemme godt med, at Lyst- og Ulystfølelse i det Hele synes at behøve længere Tid til sin Optræden end Fornemmelser og Forestillinger. Men Betingelsen for, at hine organiske Virkninger kunne indtræde, er, at der foregaar en Udstraaling i Hjernen fra de Centra (for Sanseiagttagelse eller Forestilling), som vække Sindsbevægelsen. Kun naar denne Udstraaling naar til Visse andre Centra (i Følge Forf. til de vasomotoriske), opstaar Sindsbevægelse. Mon der nu ikke i Bevidstheden skulde gøre sig Noget gældende, som svarer til denne Udstraaling? Og skulde det ikke være berettiget at skelne mellem to Stadier inden for Sindsbevægelsens Forløb, saaledes at det ene svarer til, hvad der foregaar i Hjernen under hin Udstraalingsproces, det andet til den Maade, hvorpaa denne Hjerneproces forstærkes og modificeres ved de organiske Virkningers Indtryk paa Hjernen? Her vilde da foregaa
