124
Erikstrup. — Faaborg.
Ved Hærlovens eneste Behandling i Folkethinget i Fjor var han en af de ubehændige Talere, der følte sig forpligtet til at sige noget paa et Tidspunkt, da Ingen gad høre ham, og da det var den ligegyldigste Ting af Verden, hvad Hr. Erikstrup mente eller ikke mente. Han delte her Skæbne med ældre og erfarne Politikere, der ikke, saaledes som Erikstrup, kunne undskylde sig med politisk Ungdom og Uerfarenhed. Foreløbig hører han til Bergs saa, trofaste Menige.
Erikstrup skildres som en hæderlig og ret begavet Mand, der nyder Agtelse og Anseelse i sin Hjemstavn.
Hans Fremtidshoroskop som Politiker er det, efter hvad der hidtil foreligger, umuligt at stille, men saa meget tør dog vistnok allerede siges, at en fremtrædende Politiker vil han ikke blive. Dertil mangler han Evner, Ungdom og Bøjelighed.
Faaborg.
Kroejer i Tebstrup pr. Horsens. Født den 11. Avg. 1822.
Den agtbare Folkethingsmand for Skanderborg Amts 3dje Valgkreds er vist en overmaade hæderlig og retskaffen Mand, men han er maaske noget nær den mindst begavede af samtlige 168 Rigsdagsmænd.
Der fortælles kuriøse Historier om ham, men det er rimeligt, at de ere overdrevne. Eksempelvis skal her anføres et Par.
Da Loven om den syfilitiske Sygdom var for i Folkethinget, var det foreslaaet, at det Fruentimmer, der vidste, at hun var befængt med denne Sygdom og desuagtet smittede Mandfolk, skulde straffes med Fængsel eller Bøder. Man fortæller da, at Faaborg og en anden Rigsdagsmand fik den rigtige Tanke, at under lige Vilkaar burde Mænd ogsaa straffes. Denne Tanke gav de Udtryk i et Ændringsforslag, der skal have været saaledes formuleret, at Mænd i slige Tilfælde skulde straffes med Bøder eller Fængsel, „hvoraf Halvdelen tilfaldt Anmelderen.“
