30
Bajer.
vekslende grundtvigianske, skandinaviske og republikanske Strømninger. Han blev Lærer ved en grundtvigiansk Højskolr, og Lærergjerningen blev en Tid hans Ambition. Men hans Natur er noget flygtig, og snart blev det politisk Virksomhed, der lokkede ham.
Under Taubers Banner sejlede han ind i det vanskelige Farvand, hvor de Fleste strande, de Færreste finde Havn. Ved en Ubegribelighed var Tauber i 1869 bleven Horsenskredsens Repræsentant; men opgav denne Kreds for at stille sig i Slagelse, hvor han havde faaet fast Virksomhed. Det var da Bajer, der blev hans Eftermand nærmst efter Foranledning af Højskoleforstander P. Bojsen i Gjedved. Støttet af Taaber, J. A. Hansen og Bojsen stillede Bajer sig i 1872 i Horsens og opnaaede Valg. Han havde foruden en Højremodstander, ogsaa en Socialist til Modkandidat, og denne betegnede Bajer som en „maskeret Højremand” — hvilket Feilsyn! Nei, Bajer hørte alt dengang „det forenede Venstre” til med Hud og Haar, saaledes som det da ogsaa var det Parti, der skaffede ham valgt. I det store politiske Felttog fulgte Bajer Partiet i Tykt og Tyndt, og han var den lydigste Tjener, naar blot han maatte faa Lov til at beholde nogle smaa republikanske Nykker for sig selv, og det fik han Lov til, thi de vare uskadelige.
Nogen fremtrædende Rolle har Bajer aldrig spillet i Folkethinget, heller ikke nogen selvstændig, undtagen i de Sager, han har udset til særlige Kjæphæste, saasom Apanageloven, Loven om Kvindens Stilling og om Valg af Borgerrepræsentanter i Kjøbenhavn. Medens Apanageoppositionen kun skaffede ham liden Glæde, og medens den kjøbenhavnske Valglov blev ubarmhjertig aflivet i Landsthinget, skulde derimod hans Kvindelov, rigtignok i en meget fortyndet Skikkelse, staa som et Fremtidsminde om denne Politikers Bedrifter. Der er næppe den Blaastrømpe, for hvem ikke Bajer er Idealet af en Mand. Da Loven blev vedtagen, blev sagtens paa mangen enlig — thi det er løjerligt nok de enlige Kvinder der ere mest betagne af Harme over de skammelige Ægtemænd — Kvindes Væg Bajers Portrait ophængt omkrandset af Eviggrønt og Lavrbærblade, men retfærdigst vilde det i saa Fald have været, om der under Billedet kom til at staa et Par Citater af Oxenbølls Tale i
