Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/85

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

75

Bærentzen.

Partistridigheder, der herhjemme have fulgt Friheden i Hælene. Han har imidlertid sin Stemme og maa som Følge deraf tage sit Standpunkt ligeoverfor de foreliggende Tvistepunkter, men for ham kan disse kun have almindelig Interesse, ikke derimod den specielle, der følger af, at Vælgernes Interesser berøres af Spørgsmaalene. Men netop denne Stilling har en særlig Fordel derved, at Lidenskaben her mindre spiller ind med, og at Repræsentanten derfor kan se mere objektivt paa Tingene.

Som Regel har den færøiske Repræsentant ogsaa holdt sig udenfor de store Stridigheder og kun i særlige Fagspørgsmaal eller i Spørgsmaal, der kunde berøre Valgkredsen, kastet sig ind i Striden. Saaledes har det dog ikke altid været. Der var en Tid, da Tscherning benyttede den iøvrigt dygtige og brave færøiske Repræsentant N. Winther til nogle politiske Manøvrer, der dog ikke bar videre Frugt, men da saa Winther tog et selvstændigt Stade, reduceredes i Tschernings Øjne hans politiske Indsigt fra et Maksimum til et Minimum. Siden den Tid har „Færingen” i Folkethinget altid indtaget en tilbagetrukken Stilling.

Winther var den første Repræsentant Færøerne sendte til Thinge, og igjennem 5 Valg stod han sig uden stor Møje, dog naaede en Gang nuværende Landsthingsmand H. C. Müller og en anden Gang Provst Jørgensen et ret anseligt Antal Stemmer. I 1859 blev H. C. Müller valgt og holdt Kredsen ved 3 Valg, men fjerde Gang slog Skolelærer J. Petersen ham. Til Rigsraadets Folkething valgtes i 1865 Cand. phil. Effersø, medens til Rigsdagens Folkething Justitsraad Lunddahl sejrede over Effersø ved de to Valg i 1866. Senere blev Effersø ogsaa Repræsentant til Rigsdagens Folkething og afløstes af den nuværende Repræsentant Kapitajn Bærentzen, der er barnefødt paa Færøerne, og hvis Slægt nyder stor Anseelse derovre.

Bærentzen er Kaptajn i Armeen og har med Hæder deltaget i vore Krige; han er anset for en duelig og meget samvittighedsfuld Officer, men har nu lidt samme ublide Skjæbne som saamange af hans dygtige Kammerater: at falde for Aldersgrænsen.

Til den politiske Virksomhed medbragte Bærentzen vistnok hverken særlige Anlæg eller særlig Interesse. Man hører ogsaa kun sjælden Noget til ham, men det ved man, at han plejer