Side 10/14
get væsentlig grad.
Vejledning om traumatisering og midler mod traumatisering var således sagligt korrekt og hensigtmæssig samt medførte, at en meget stor del kosovorer, der tidligere havde fået afslag på helbredsbetinget opholdstilladelse nu fik ændret afslaget til en opholdstilladelse.
Sagsøgers ytring ar og er en urigtig sigtelse og ordet fidusmageri en utilbørlig ringeagtytring i så alvorligt et helbredsspørgsmål. Begge dele har virkningsfuldt nedsat omverdenens agtelse for sagsøgeren.
b) "Det er helt indlysende at Boserup presser systemet til det yderste".
Den 19. og 20. april 1999 svarede minister Thorkild Simonsen i Folketinget på, hvornår kosovarerne skulde
sendes hjem. Han opstillede 8 kriterier. Bl.a. at de havde fået behandling og at forholdene i Kosovo var
normaliseret. Det betød også sundhedsmæssigt normaliset. I intet tilfælde har udlændingeforvaltningen
anvendt de kriterier, der opstilledes af ministeren.
Danmark lovede i juli 2000 under et møde i Pristina, Kosovo FN, at man ville være loyal overfor FNs retningslinjer, og at man hverken ville sende syge eller forfulgte tilbage til Kosove. Det gjorde Danmark alligevel. Midlet til opnåelse af målet var at definere syge og beskyttelseskrævende individer på en anden måde end FN og systematisk at undertrykke lægelige oplysninger overfor FNs administration i Kosovo - UNMIK.
Dette misbrug havde FN ikke forudset og udviklede i 2002 et spørgeskema til Danmark, som skulle forhindre Danmarks omgåelse af og brud på instrukser og aftaler. Spørgeskemaet afstod Danmark og fra at udfylde og fortsatte med at undertrykke lægelige oplysninger. En delvis bedring er indtrådt siden 2003, - men kun en delvis.
Det var derfor nødvendigt at forsyne FN i Kosovo med de lægelige oplysning, som FN ikke kunne få fra udlændingemyndighederne. Det krævede henvisning til læge eller psykologi. I næsten alle tilfælde måttte læger og psykologer indse, at undlændingemyndighederne ikke ville betale for den adækvate behandling på trods af Thorkil Simonsens 8 kriterier fra april 1999. Lægerne havde derfor ikke anden mulighed end at ordinere psyko-farmaka, - herunder medicin mod depression, søvnløshed, psykose, etc.
Sagsøgte pressede ikke på nogen måde systemet, hvis der dermed menes udlændingemyndighederne. Sagsøgte henviste sine klienter til læge eller psykolog, der i stadigt alvorligere omfang gjorde opmærksom på kosovarernes meget udbredte og meget alvorlige lidelser, som ikke blev gjort til genstand for den lovede behandling, uanset at netop Danmark har mere end 30 års erfaring på dette område.
Det er klart, at FN var misfornøjet med at Danmark svigtede sine løfter fra juli 2000 og i tillæg dertil ved undertrykkelse af lægelige oplysninger, fik GN til at acceptere udsendelser, som FN eller aldrig ville have accepteret. Den 22. januar 2003 modtog en talstærk delegation fra Integrationsministeriet, Udlændingestyrelsen og Rigspolitiet under et møde i Pristina, Kosovo, meget alvorlig kritik for sine "mangelfulde" oplysninger om syge og forfulgte. Danmark lovede at rette ind og iværksatte den lægeundersøgelse, der klart følger af officialmaksimen, men som man hidtil havde pålagt kosovarerne at rekvirere og betale for med de penge, som de ikke havde.
Det er muligt, at de af lægerne og psykologerne afdækkede sygdomme, har givet ekstraarbejde hos udlændingemyndighederne. Det har i såfald været sagligt begrundet.
Det er en urigtig sigtelse, at sagsøgeren har presset "systemet" eller presset systemet til det "yderste". Ytringen har haft til formål at give omverdenen indtryk af, at udlændingemyndighederne gjorde, hvad de burde, medens sagsøgeren handlede usagligt og misbrugte forvaltningsreglerne. Derved fremstår ytringen også som utilbørligt krænkende.
