Side:Ikke om Jøderne, men deres Gienløser, Justitsraaden.djvu/23

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

18

at bestille det carrariske Marmor, udsøger Stedet hvor Billed-Støtten skal opsættes; forener Eder med Kunstneren om Arbeidet og Prisen; formaaer Forfatteren til selv at forfærdige Indskrivten, saa ere I sikkre baade paa dens valeur intrinsèque og dens ydre Stadselighed; med mindre Hr. Justitsraadens fameuse Beskedenhed skulde just da uheldigviis! med overflødige Blade bedække nogle af hans mangfoldige Laurbær; og laaner for Alting imidlertid Forfatteren til 4 19/20 pro Cent, en saa klækkelig Sum, at den kan forskaffe ham det Otium cum dignitate, der udfordres til et saadant Arbeide! Jeg kunde have sagt, skienker; mere foruden at det er krænkende for ophøiede Aander at takke, saa mener Digteren, naar han siger, dona placant hominesque deosque, kun formilde, forsone, og ikke belønne, forgylde. Skulde Hr. Justitsraadens Udtryk, om Frygt for at falde i Jødernes Klør; om straajunkererende, pralende Pidskebaands-Lapser, der næsten berettige Pøbelen For-