Spring til indhold

Side:Ikke om Jøderne, men deres Gienløser, Justitsraaden.djvu/25

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

20

Quid dignum tanto feret hic promisfor hiatu?
Parturient montes: nascetur ridiculus mus.

Dog straffer man sig selv strax for Synden, ved at huske Hr. Justitsraadens Motto af samme Digter, nemlig:

Haud mihi deero,
Cum res ipsa feret.

Som paa dansk kunde klinge omtrent saaledes:

Hillemænd! hvilken Karl jeg er!
Jeg forstaaer den Ting fra Grunden.

Ja ganske sikkert; og ligerviis som det røber allerede Snuhed at slaae to Fluer med eet Smek, saa beviser det til Øiensynlighed med hvad Skarpsindighed, hvad Aands Forfinelse Naturen har udrustet Hr. Justitsraaden, der ved denne Leilighed, og et efter Tilsyneladelsen saa ringe Middel som en Anmeldelse, ikke slaaer mindre paa een Gang end syv. Først og fremmest, som billigt, sin egen Forherligelse; dernæst Gien-Udstillingen af sit for 24 Aar siden forfærdigede Maleri af den Frankfurtske Jøde-